Aktiviteter for dig og din flacoat 2022
Som de seneste år har Raceledelsen besluttet at tilbyde træning målrettet specifikt til ejere af flatcoatede retrievere som gerne vil træne med deres unge flatcoat. Tilbuddet er rettet på dig som (endnu) ikke har prøvet at deltage i lignende kurser før, og selvfølgelig er du også meget velkommen, hvis du har prøvet lidt, men gerne vil lære mere.
Tilbuddet omfatter træning i basislydighed som eks hjemkald, fri ved fod, lineføring m.m. og sjove samarbejdsøvelser, som kan styrke jeres samarbejde og gøre jer nysgerrige på de andre træningstilbud som Retrieverklubben tilbyder.
Du er også meget velkommen, selvom du ikke har planer om at gå på prøver med din hund. Herudover vil der være plads til at tale om trimning, både til hverdag og til udstilling.
For hvalpetræning, brugsprøvetræning og markprøvetræning henvises til Dansk Retriever Klubs tilbud i regionerne. Du kan finde oplysninger på din regions hjemmeside.
Tilmelding er nødvendig for deltagelse, og skal ske til den der varetager træningen for de enkelte områder.
Se de annoncerede træninger nedenfor.
Priserne for træning varierer for at holde samme niveau som tilsvarende tilbud i regionsregi. Gebyret for træning indbetales ved tilmelding til racens konto.
Når din tilmelding er bekræftet af træner, indbetales træningsgebyret til racens konto med navn på indbetaler samt hvad man betaler for:
Reg.nr.: 2720 Kontonr.: 0743552962